Foredraget I Columbus Kølvand har udgangspunkt i bogen FRIHED
Anmeldelse af bogen FRIHED. Jysk Fynske Medier.
En anden slags Kløvedal
Et eller andet sted - ude i midten af Atlanterhavet - nåede den tidligere skoleleder Leo Schmidt sin drøm. Han sad ved roret. Nordøstpassaten drev båden over havet. Han sejlede i Christoffer Columbus' kølvand, mens flyvefiskene sprang. Himlen, havet, viden og lydene fra en sejlbåd. ellers intet. Jo, det helt afgørende: Frihed!
- Frihed er ikke noget man får. Frihed er noget man tager, siger ægteparret Myrna og Leo Schmidt. - For friheden er der altid. Den eksisterer som mulighed. Men du skal turde samle den op og bruge den.
En anden slags Kløvedal
Leo Schmidt er velskrivende. Leo Schmidts bog er en fortælling om det at sejle, om det at søge oplevelser - og også en glimrende turistfører for alle, der har lyst til at besøge de steder, ægteparret Schmidt har lagt roret forbi. Eksempelvis mindes jeg ikke at have læst en bedre og varmere skildring af Lissabon - den portugisiske hovedstad - end i denne bog. Den rummer en fortælling om den såkaldte Fade-festival. Fado er en særlig portugisisk form for viser. Vemodige, gribende, sentimentale. Som når irerne synger "Danny Boy". I de gamle kvarterer i Lissabon står byen på den anden ende, mens der er Fardo-festival. Det sker sidst i september. Skildringerne af de tidligere danske vestindiske øer er også fyldt med herlige historier.
Alt i alt er FRIHED en spændende kombination af en håndbog, en inspirationskilde for mennesker, der har lyst til at få en bevægeligt gulv under fødderne og en række korte meget oplysende og klart fortalte historier fra Middelhavslandene og Caribien. Om det så er den lille fortælling om Christoffer Columbus' hemmelige kærlighed, får vi den med. Sagen er den, at på den lille ø, La Gomera, en af de mere ukendte Kanarie-øer, boede en underskøn kvinde ved navn Beatriz de Bobadilla. Historien er, at den spanske dronning fik hende gift med en guvernør på øen - for at få hende væk fra Madrid, fordi kongen kiggede meget på Beatriz. Da Columbus en dag ankrede op ved øen og så denne kvinde, blev han dybt betaget - og fremover besøgte han ofte den lille havn på vej ud eller hjem fra sine rejser.
Livet som mosaik
Der er skrevet mange bøger om og af de senere års mange langturssejlere. Jeg er ikke stødt på én, der har givet mig samme klare fornemmelse af, hvorfor nogle mennesker vælger denne livsstil. Leo Schmidt fortæller både direkte og indirekte, hvorfor det er livgivende at søge oplevelserne. Ikke at skulle møde det samme sted på samme tidspunkt hver dag. Et sted skriver han:
- Nysgerrighed giver livsappetit og plads til, at drømmene kan komme ind. Se livet som en mosaik af forsøg på at bringe drøm og virkelighed i samspil.
Samspil mellem drøm og virkelighed! Det er vel noget af det, de fleste mennesker stræber efter. At realiserer drømmene. Det gjorde Leo og Myrna Schmidt. De så friheden ligge for enden af bådebroen, og de turde samle den op. På den baggrund kan det måske være svært at forstå de mennesker, der konstant tænker på tryghed. Leo Schmidt fortæller, at han en aften holdt foredrag om sejlerlivet. Efter kaffen kom en kvinde op til ham og spurgte, om de har en hjertestarter med på "Galadriel".......For en mand, der kender bølgerne og vinden på Atlanten, kan et sådant spørgsmål resultere i et skævt smil. Men sådan set er der intet i vejen med spørgsmålet.
Arne Mariager
-------------------------------------------------------------------------------------
