Mit græske eventyr
Kom med på en eventyrlig og interessant rejse med sejlbåden Galadriel langs de billedskønne græske kyster.
Tilhørerne er med på en underholdende og begivenhedsrig rejse med fortællinger fra mytologiens magiske verden til oraklet i Delfi med historier om skæbne og spådomme, der er blevet til virkelighed. Her er stof til tankers frie fortolkning.
Tilhørerne bliver underholdt og får indsigt i dannelsen af vor vestlige kultur og hvordan Europas første demokrati bliver skabt.
I foredraget kan der hentes inspiration til at rejse, eller måske er det en lejlighed til at genopfriske minder fra en tidligere rejse i det skønne Grækenland.
Foredraget bliver rigtig godt modtaget.
Anmeldelse:
"Leo Schmidts foredrag "Mit græske eventyr" for Kerteminde Seniorhøjskole var en levende og medrivende fortælling om sejlads i Det Græske Øhav med besøg på øer og lokaliteter med baggrund i græsk mytologi og historie med skønne billeder. Vi nød foredraget i fulde drag".
Elisabeth Møller Løye, forstander.
----------------------------------------------------------------------
Athos
Munkerepublikken ved det hellige bjerg Athos er den græsk ortodokse kirkes hovedsæde og et selvstændigt område af Grækenland. Her lever mere end 2000 munke et asketisk og tilbagetrukket liv i bøn og meditation.
Athos er lukket land for kvinder og omgærdet med en del mystik. Begrebet turist eksisterer ikke her. Kun som pilgrim har man mulighed for at få adgang.
Under foredraget er tilhørerne med på en flere dage lang og begivenhedsrig pilgrimsrejse i munkenes lukkede verden.
Især munkenes kost og høje gennemsnitsalder gør deres levevis ekstra interessant. Kræft er en stort set ukendt sygdom, og mange munke opnår en høj alder, så på Athos kan der hentes inspiration til sund og livsforlængende kost.
Foredraget giver næring til tanken og skærpet appetit på viden, så tilhørerne har noget med, når de tager hjem.
Foredraget er levende fortalt og illustreret med smukke billeder.
----------------------------------------
Få et godt foredragstilbud. Gå til siden Kontakt
_____________________________________________________________